Legetæpper

Herunder finder du vores udvalg af legetæpper, der med garanti vil vække stor glæde på ethvert børneværelse. Et legetæppe er ikke kun et dekorativt element på dit barns værelse, men er, som navnet antyder, et godt sted at sidde og lege. Det kan også gøre det nemmere for forældre eller bedsteforældre med stive ben at være med i legen, selvom den foregår på gulvet, hvis der er et lækkert, blødt legetæppe at sidde på.


Legetæpper til baby

Et legetæppe kan bruges til dit barn i mange år. Allerede mens din søn eller datter kun er baby, kan du bruge legetæppet. Her kan dit barn ligge trygt og varmt og underholde sig selv med en rangle eller en blød bamse, mens du får sat en tøjvask over. Som tiden går, bliver det hyggeligt at sidde på legetæppet med det allerbedste legetøj. Det er nemt at tage bamserne med fra børneværelset og ind i stuen ved at lægge dem på legetæppet, som man kan trække efter sig. Du kan også spørge dit barn, om I skal lege, jorden er giftig med legetæppet som en af øerne, man gerne må hoppe på. Legetæppet kan også fungere som en hyggelig siddeplads på gulvet, hvis dit barn gerne vil lege i stuen, men ikke sidder med ved bordet.

Legetæpper i mange stilarter

Som du kan se nedenunder, har vi legetæpper i mange farver og stilarter, så du kan sagtens finde et, der passer til stilen på din lille guldklumps værelse. Der er legetæpper og -madrasser med flæsekant, pomponer og quiltet mønster. De sjove kanter på legetæppet indbyder til at blive rørt ved, og dit barn vil sikkert vænne sig til at nulre flæsekanten – helt uden at tænke over det. Hvis du gerne vil have, at legetæppet skal holde til hele børneflokken, kan du vælge en mere neutral farve, som både piger og drenge bryder sig om. Omvendt kan du også gå efter et legetæppe i en fin, støvet lyserød, hvis det passer bedst ind på prinsesseværelset. Skal legetæppet ligge i stuen, vil mor og far måske gerne have, at der ikke er alt for meget gang i farverne. Det kan sagtens lade sig gøre, og du finder legetæpper i rustik sommerhusstil såvel som legetæpper, der passer perfekt ind i en moderne indretning. Legetæppet er en rigtig nem måde at skabe et legerum på, hvad end det er i stuen eller på børneværelset. Hvis dit barn ved, at legesager hører til i hjørnet ved legetæppet bliver det – måske! – lidt nemmere at holde orden på bamserne.

Sid varmt og blødt på legetæppet

Rent praktisk kan et legetæppe være en fordel, hvis der er fodkoldt i jeres hjem, eller de gamle trægulve ofte giver splinter i fødderne.

Med et fint legetæppe sidder man blødt og varmt, og man kan koncentrere sig om legen. Og som vi nævnte ovenfor, hjælper det bløde underlag nok også en smule, når det kommer til at lokke bedstefar ned på gulvet for at inspicere politistationen i LEGO eller læse en god bog.

 

Praktiske og funktionelle legetæpper til børn

Der kan være mange gode grunde til at investere i legetæpper til børn. Legetæpper har nemlig mange formål og kan ofte bruges til noget, som du måske ikke har overvejet. For det første fungerer de som komfortoptimerende underlag, der gør det behageligt og dejligt for dit barn at sidde, ligge og rulle rundt på gulvet. Det er praktisk og smart, da det bløde og lækre underlag giver anledning til timevis af leg på gulvet – uden at du behøver at bekymre dig om dit barns velvære.

 

For det andet tjener legetæpper til babyer også et æstetisk formål, da tæpperne pryder på børneværelset, i stuen eller et hvilket som helst andet rum i hjemmet. Du kan nemt og hurtigt flytte rundt på tæpperne efter behov og ikke mindst vælge et udtryk, der matcher din indretningsstil og det øvrige interiør i boligen. Her på siden finder du et væld af lækre og flotte legetæpper i alle former, farver og materialer – alt sammen i samme høje kvalitet.

 

For det tredje er legetæpper også smarte og funktionelle redskaber til at skabe rumopdeling i boligen. Med et lækkert legetæppe kan du afgrænse bestemte områder i lokalet og markere bestemte brugsformål. Det kan eksempelvis være hyggekrogen i stuen, hvor du og dit barn kan læse bøger. Eller det kreative hjørne i legeværelset, hvor legetæppet agerer tegnebord. Det kan også bare være med til at markere et område i dagligstuen, hvor dine børn altid ved, at de kan tumle og mosle rundt i fri leg med bløde puder. Uanset hvilket formål legetæppet har, er du garanteret et blødt, lækkert og komfortabelt underlag, der sikrer, at dit barn ikke slår sig eller føler ubehag i forbindelse med legen.

 

Tag et kig på vores kæmpe udvalg af kvalitetsorienterede, lækre og designrigtige legetæpper til børn lige her på siden, og bestil online allerede i dag.

Trustpilot