Gynger

preload spinner

Se vores store udvalg af gynger

Her hos Mini Art Copenhagen har vi en vision om at gøre leg sjov, lærende og kreativ for dit barn. Samtidig fokuserer vi på, at legetøjet skal passe ind i hjemmets øvrige rum uden at gå på kompromis med kvaliteten og legetøjets gavnlige effekt på barnet. Her på siden finder du vores udvalg af gynger til både indendørs og udendørsbrug brug. En gynge kan skabe liv i børneværelset, hjemmets legekrog og haven. En gynge i god kvalitet er et must for børns balance- og motorikudvikling. Vi forhandler eksempelvis gyngemodeller fra det finske brand Lillagunga. Lillagunga lever fuldt ud op til vores krav om, hvad vi ønsker at tilbyde dig. Brandet fremstiller funktionelle gynger, der imødekommer behovet for moderne design, enkelthed og sjov tilpasset din hverdag.

Stilrene gynger i høj kvalitet

Her hos Mini Art Copenhagen udvælger vi nøje produkterne til vores sortiment ud fra, at kvalitet, design og barnets udvikling skal gå hånd i hånd. Samtidig er vi bevidste om, at alle børn ikke foretrækker at lege på samme måde, og at der kan være forskellige præferencer i forhold til legetøjets egenskaber. Vi har derfor sammensat et sortiment af gynger, der kan imødekomme forskellige behov. Hos os kan du blandt andet få Vintage-gynger, som er ideelle til ophæng på børneværelset eller i stuen. Med sit enkle og fine design er gyngen nærmest et møbel i sig selv. Derudover kan gyngen fås i et udvalg af sæder i forskellige farver, så dit barn kan få en gynge i sin yndlingsfarve. Foretrækker dit barn at gynge i haven, eller ønsker du både at give barnet mulighed for at gynge inde og ude? Så finder du her på siden et udvalg af kvalitetsgynger fremstillet i et hårdført materiale, der egner sig til leg udendørs.

Sjov og stimulerende leg med gynger

Børn kan allerede fra spæd få gavn af at gynge. Ved allerede i en tidlig alder at stimulere vestibulærsansen (labyrintsansen) trænes den sans, der modvirker svimmelhed og rundtossethed. Dette har også en positiv effekt på dit barns indlæringsevner og koncentration. Det er de færreste børn, der bliver for gamle til at gynge. En gynge er et simpelt stykke legetøj, men alligevel får det smilet frem på alles læber. Tænk blot på, hvordan du som forælder hurtigt kan få tiden til at gå i haven en lun sommeraften ved at svinge gyngen frem og tilbage, mens du lytter til dit barns glædeshvin.

En gynge efter dit barns behov

Det er vigtigt for sikkerheden under leg, at gyngen har den rigtige størrelse og passer til barnets alder. Derfor har vi sørget for, at du hos os kan finde en gynge, der passer perfekt til dit barn. De fleste af modellerne fås i forskellige størrelser, og du har mulighed for at tilvælge ekstra reb. Du har på den måde mulighed for at flytte gyngen rundt i rum med forskellige loftshøjder eller træer med forskellig højde. Vi har angivet ved hver enkelt gynge, hvilke længder den fås i, og hvilken aldersgruppe den er egnet til. Uanset hvilken gynge du vælger fra vores sortiment, er du sikker på, at gyngen er fremstillet i kvalitetsmaterialer, der ikke er skadelige for dit barn.

Trustpilot